Hos Friluftsbadet Badesøen i Albertslund var tiden kommet til en udskiftning af folien i Badesøens store område, hvor vi fik udskiftede folien i områdets overløbsrender, under gangbroer og i det store bassin, som også fik nye banemarkeringer
Et godt og holdbart resultat starter med det rette forarbejde. Derfor lagde vi stor vægt på en grundig klargøring af storområdet og de tilstødende overløbsrender, hvor underlaget blev gennemgået og forberedt, så det var jævnt og klar til montering af den nye folie.
Til projektet valgte vi en slidstærk og UV-resistent poolfolie, der er særligt velegnet til udendørs bassiner og de påvirkninger, som følger med sol, vejr og intensiv brug. Folien giver bassinerne et flot og ensartet udtryk og er samtidig udviklet med fokus på lang levetid og nem vedligeholdelse.
Den valgte løsning er desuden skridsikker og kemisk resistent, hvilket bidrager til både sikkerhed, driftssikkerhed og en lettere daglig vedligeholdelse.
Resultatet er en robust og funktionel løsning, hvor kvalitet, sikkerhed og æstetik går hånd i hånd – og som sikrer, at Friluftsbadet Badesøen er klar til mange kommende sæsoner med glade badegæster.

Selve installationsprocessen forløb gnidningsfrit, da vores team prioriterede løbende dialog med Albertslund Kommune. Tidsplanen blev overholdt, og de daglige brugere af området kunne hurtigt tage det fornyede bassin i brug igen. Efter endt montage udførte vi en grundig kvalitetskontrol, hvor vi blandt andet testede foliens tæthed samt kontrollerede samlingerne for at sikre, at alt var i perfekt stand.





